Kiropraktikken i Danmark

Der gik ikke mange år fra kiropraktikkens spæde start i 1895 i staten Iowa i USA, før den også herhjemme blev kendt. Den første danske kiropraktor hed Sofus Larsen.

Han var oprindeligt elektroingeniør og havde i Kina koncession på trådløs telegrafi som den kinesiske stat købte af ham for et stort beløb. Han var i 40erne og plaget af en mavelidelse. Han konsulterede tidens dygtigste specialister i Europa og USA uden held. Det var en fætter, der var kiropraktor i USA, der overtalte ham til at prøve kiropraktik. Underet skete og Sofus Larsen blev rask. Af interesse lod han sig uddanne til kiropraktor.

Hjemkommet fra USA, begyndte han at hjælpe venner og slægtninge med forskellige lidelser og han lod sig til sidst overtale til at åbne praksis i Vendersgade i København. Det var i 1920. Klinikken blev meget populær, ofte op til 200 patienter på en dag. Efter behandlingen hos Sofus Larsen blev flere af hans patienter så interesserede i kiropraktik at de rejste til USA for at uddanne sig til kiropraktorer.

Der blev sagt og skrevet mange gyselige ting om kiropraktorklinikker dengang. De blev ofte kaldt prygleklinikker og i en avisnotits stod der at patienterne blev klædt splitternøgne og pisket til blods med spanskrør.

En patient der var sygeplejerske, fortalte hvorledes en læge rasende havde fortalt personalet på hospitalet, hvorledes en kiropraktor havde beordret en patient til at vaske sine øjne i urin hver morgen, med det resultat at patienten var blevet blind.

Den folkelige opbakning voksede dog hastigt og det er kendetegnende at patientforeningen blev grundlagt før den kiropraktorerne selv fik lavet en forening.

Patientforeningen hed oprindeligt Chiropractisk Forening for Danmark og blev grundlagt i 1925. Foreningen hedder i dag Kiropraktik og Sundhed og kæmper fortsat for bedre forhold for kiropraktorpatienter.

Modstanderne anklagede kiropraktorerne for kvaksalveri og fik ofte medhold i klagerne. Adskillige kiropraktorer har betalt bøder og endda siddet i fængsel for de forseelser man mente de begik.

Det var sikkert årsagen til at Sofus Larsen ansatte lægen J. Schilder, der var hans onkel, for at overtage ansvaret udadtil. Dette førte til at Lægeforeningen anklagede Schilder for at overtræde lægeloven ved dette samarbejde. Schilder blev efter flere års kamp ekskluderet af lægeforeningen. I Ugeskrift for Læger 1924 s. 959 blev der redaktionelt bemærket at "Ingen læge, der dyrker kiropraktik, kan være Medlem af den Almindelige danske Lægeforening”.

I 1935 lykkedes det at påvirke folketinget til, i den nye lægelov at lempe reglerne så det ikke var forbudt for kiropraktorer at tage syge i behandling uden lægehenvisning. Gennem alle årene var det en hjertesag for lægerne at bekrige kiropraktorer overalt.

Blandt andet lykkedes lægerne at få DR til at holde kiropraktorer helt ude af radioen. Dette på trods af gentagne opfordringer til DR om at måtte kommentere de indlæg som lægerne fik lov til at komme med i sendetiden. Første gang det lykkedes en kiropraktor at komme i radioen var i 1953, altså næsten 30 år senere...

I 1978 kom det første skridt mod en egentlig offentlig anerkendelse af kiropraktik, da der blev indgået overenskomst med sygesikringen om tilskud til behandling hos kiropraktor.

I 1992 kom den længe ventede autorisation fra sundhedsstyrelsen, der sidestiller kiropraktoren med læger og tandlæger og giver kiropraktoren ret til at stille diagnose og iværksætte behandling af patienter.

Se mere om uddannelsen på SDU...

Samtidig gav den beskyttelse for patienterne, idet kun behandlere med en anerkendt uddannelse måtte praktisere som kiropraktor.

I 1994 startede uddannelsen af kiropraktorer for Danmark, Norge og Sverige på Odense Universitet. Uddannelsen er en 5-årig kandidatuddannelse, hvoraf de første 3 år er fælles for læger og kiropraktorer.