Ved dit første besøg på klinikken vil sekretæren tage imod dig. Til oprettelsen af journal og for at modtage tilskud fra sygesikringen, skal du medbringe dit sundhedskort. Dette skal medbringes ved alle besøg.
- Sygehistorien
- Undersøgelsen
- Inspektion
- Funktionsanalyse
- Fysisk undersøgelse – palpation
Sekretæren vil bede dig udfylde et spørgeskema, for at kiropraktoren kan danne sig et generelt overblik over din sundhedstilstand.
Kiropraktoren vil derefter tage imod dig. Ved dit første besøg vil kiropraktoren finde ud af, hvad der er årsag til dine problemer. Det gør han på baggrund af sygehistorien, en grundig undersøgelse og eventuelt en røntgenundersøgelse.
Under sygehistorien spørger kiropraktoren ind til alt, hvad der er relevant for din rygsundhed og alt, hvad der kan have betydning for dit nuværende problem. Hvordan det er opstået, hvad der kan påvirke det og om generne er tiltagende eller aftagende.
Specielt er det også vigtigt at vide, om problemerne er tilbagevendende, eller du tidligere har haft alvorlig sygdom. Tidligere infektioner eller kræft kan eksempelvis sagtens give rygsmerter.
For at vurdere hvad der har udløst problemerne og kunne hjælpe dig til fremover at undgå lignende problemer, er det også vigtigt at vide, hvilke belastninger du normalt udsættes for(arbejde, sport, løft af små børn, tid foran PC etc.).
Vi gennemgår altid hele rygsøjlen ved undersøgelsen.
Den kliniske undersøgelse tager udgangspunkt i dit aktuelle problem. Generelt vil undersøgelsen bestå af følgende:
Kiropraktoren vil observere kigge på din ryg for at se eventuel hævelse, synlig muskelspænding, misfarvning og skævheder i rygsøjle eller bækken. Kropsholdningen er af stor betydning for rygsøjlens belastning og er derfor vigtig at gennemgå.
Kiropraktoren vil undersøge kroppens bevægelighed, ved at foretage en aktiv og passiv bevægelse af kroppens led og muskler. For rygsøjlen drejer det sig om bøjning forover, bagover og til siden, samt rotation.
Ortopædiske tests af leddene indgår som en del af kiropraktorens undersøgelse. Eksempelvis kan nævnes undersøgelse af hoftens bevægelighed, der eksempelvis er nedsat ved slidgigt i hoften.
Kiropraktoren undersøger kroppen for at finde ud af om det, der udløser smerten er sene, muskel, knogle, eller led. Specielt mærkes efter hævelse, temperaturforskelle og eventuelle knuder.
Kiropraktoren vil foretage en detaljeret undersøgelse af bevægeligheden i hvert enkelt led i rygsøjle, bækken og eventuelt i arme og ben.